Garden Street område i Sheffield, UK
- Lyskilde
Lyskilde
Hvor effektivt en lyskilde omdanner elektricitet til lys (lm/W).
- Forkobling
Forkobling
Kontrollerer spændingen til lyskilden (energieffektivitetsindekset EEI).
- Lysfordeling
Lysfordeling
Lyset formes og styres ved hjælp af en optik, som sender lyset i den rigtige retning.
- Systemeffektivitet
Systemeffektivitet
Den kvalitative kombination af optisk og termisk kontrol i armaturet (armatur lm/W).
- Bevægelse
Bevægelse
Lyset tænder og slukker automatisk afhængig af om der er bevægelse i rummet.
- Dagslys
Dagslys
Tilpasning af det kunstige lys baseret på tilgængeligt dagslysindfald.
- Konstantlys
Konstantlys
Funktion som dæmper det initiale lysniveau og dermed giver et ensartet belysningsniveau i vedligeholdelsesperioden.
- Scener
Scener
Gør det muligt at indstille lysscener og tilpasse belysningen forskellige brugssituationer.
- Tidsstyring
Tidsstyring
En automatisk afbryder kan indstilles til at slukke alt lys i definerede faste tidsintervaller.
- Opgavebelysning
Opgavebelysning
Korrekt belysningsniveau på arbejdsplan.
- Lyszoner
Lyszoner
Belysningen opdeles i zoner, der afhænger af bevægelsesmønstre og/eller dagslysindfald.
- Vedligeholdelsesplan
Vedligeholdelsesplan
Vedligeholdelse skal udføres i forhold til produktets alder, ydeevne og det omgivende miljø.
- Lysspild
Lysspild
Alt lys, der ikke når det ønskede mål, er lysspild.
- Refleksion
Refleksion
Lyset reflekteres fra overfladerne i rummet.
- Visuel energimåling
Visuel energimåling
Den øgede energibevidsthed kan hurtigt aflæses i det aktuelle energiforbrug.
Sheffield City Council har bedre lys og bruger mindre energi med Oxane vejbelysning
Sheffield City Council har installeret Oxane LED sammen med sofistikeret banebrydende CMS teknologi, der giver byen et belysningsanlæg den kan være stolt af. Oxane LED blev valgt til at erstatte de gamle belysningsenheder i Garden Street Area of Sheffield. Såfremt de igangværende udskiftninger viser sig at være en succes, hvilket det ser ud til, vil byen få renoveret flere gader med LED-teknologi i de kommende år. Dette vil forbedre byens natlige miljø, mindske frygt for kriminalitet og bidrage væsentligt til energireduktion, der understøtter myndighedernes engagement i reduktion af kulstofudslip.
Formålet med udskiftningen af belysningsanlægget var at erstatte udtjente armaturer med nye, der, med en belysning af høj kvalitet, også opfylder gældende standarder og reducerer energiforbruget til et minimum. Belysningen fra de eksisterende armaturer var en blanding af SON & SOX lyskilder med dårlig farvegengivelse og ujævn fordeling af lyset. Den ledende ingeniør, Jonathan Skill, ønskede at høste den størst mulige energireduktion ud fra en betragtning af forskellene i behovet for lys for henholdsvis fodgængere, cykellister og bilister og skræddersy CMS-teknologien til dynamisk at reducere eller øge lysniveauet hvis nødvendigt i den indre by.
Ved at bruge en LED-løsning med ekstraordinært gode farvegengivende egenskaber blev det muligt for Sheffield City Council at gå én vejklasse ned i forhold til de gældende britiske standarder i S Lighting Class, der indeholder krav om lysniveauer på hovedveje. I dette tilfælde, kunne klassificeringen af vejbelysningen reduceres fra S3 Lighting Class til S4. Denne omklassificering af veje baseret på belysningens farvekvalitet er almindelig praksis i Storbritannien og er aftalt i de relevante belysningsstandarder og giver betydelige fordele, når det gælder om at opnå energireduktion.
Sheffield får gavn af ekstra energibesparelser ved at bruge Oxane LED kombineret med CMS-teknologi, da det giver byen mulighed for at "trimme" tændingstiderne, og opnå øjeblikkelige energibesparelser, der er direkte relateret til det valgte belysningsniveau. Reduktion af tænding og belysningsniveau øger desuden levetiden for LED uden at påvirke effektiviteten. Det valgte styresystem gør det muligt for byen at skræddersy lysniveauerne i henhold til lokale begivenheder, og hvis det nogensinde skulle blive påkrævet, kan man straks reagere på eksempelvis høj trafiktæthed eller en øget mængde fodgængere ved lokale arrangementer.
The City Lighting Engineer Bob Stevenson erklærede: "Ved at bruge Oxane LED sammen med CMS-teknologi, er vi i stand til at skræddersy belysningsniveauerne, så vi på specifikke tidspunkter sikrer, at vi har den rette belysning til fodgængere og den kørende trafik. Samtidig sikrer den ultimative dynamisk styring, at vi kun betaler for den energi, vi faktisk får noget ud af. "