Sunnapak
Bæredygtig, stand alone gadebelysning til klimaer med op til 70° C
Sunnapak selvstændige solenergisystem, en nyhed fra Thorn, giver pålidelig, fremragende kvalitetsbelysning i lande med temperaturer på op til 70° C. Sunnapak, der er udstyret med et innovativt energistyringssystem, der varierer lysintensiteten fra 30 % til 100 % efter tid og batteriladestand, og med avancerede NiMH-batterier fra en af verdens førende producenter, giver daglig belysning uden stop. Fås med bevægelsesføler for at øge lysintensiteten, når og hvis der er behov for det.
Sunnapak er beregnet til en lang række udendørsopgaver, herunder veje, cykelstier, parkeringspladser, busstoppesteder og industriområder. Leveres som en komplet pakke med tre forskellige slags ekstraudstyr: Sunnapak1 og Isaro 12 LED med et strømforbrug på op til 25 W; Sunnapak2 og Isaro 24 LED med strømforbrug på op til 50 W; og Sunnapak4 og R212 S 48 LED med et strømforbrug på op til 100 W. Andre armaturer (Dyana LED, Oxane, Clan LED) fås også på forespørgsel.
Med ekstrem varmemodstand fra -20 til +70° C opbevarer de 120/240/480 Wh NiMH-batterier den omdannede solenergi og giver en ekstra lang levetid på 10 år ved en konstant temperatur på 40° C, op til 20 år ved 20° C, uden behov for vedligeholdelse. Denne innovative og højtydende løsning blev udviklet som følge af det nye partnerskab mellem Thorn og Sunna Design, et nyt fransk firma, der for nylig modtog den eftertragtede pris "årets sociale innovation" fra MIT for den teknologi, der anvendes i Sunnapak, samt Frost&Sullivan-prisen "New Product Innovation Leadership". Med Sunna Designs ekspertise inden for solenergi og Thorns belysningsekspertise kombinerer Sunnapak det bedste fra begge selskaber.
Maxime Blanchon, Global Product Manager hos Thorn Lighting, siger: "Sunnapak udgør en fuldt selvstændig belysningsløsning til pålidelig belysning af fjerntliggende og isolerede steder. Den er beskyttet af 6 patenter, fremstillet i Frankrig og giver enestående holdbarhed og pålidelighed, samtidig med at den har et beskedent miljømæssigt aftryk på grund af god mulighed for genanvendelse. Alle elementer, inklusive batteriet, befinder sig i et enkelt kabinet foroven for at afskrække tyve og vandalister. Sunnapak leveres med Thorn LED-armaturer i høj kvalitet (formonteret med hanstik) og er en ægte plug-and-play-løsning, uden behov for kabelføring. Sunnapack er den ideelle løsning med henblik på lyseffektivitet og bæredygtighed, uanset kontinent og klima."
Vær opmærksom på at opladningen af batteriet afhænger af tilgængeligt sollys, kontakt derfor Thorn, hvis du er interesseret i en belysningsløsning baseret på solceller. Få flere oplysninger ved at besøge Sunnapaks elektroniske katalogside.