Hjem / Om os / Nyheder / Fokus på de nominerede til Zumtobel Group-prisen: PRES Constitución Consortium

Fokus på de nominerede til Zumtobel Group-prisen: PRES Constitución Consortium

  • Zumtobel Group award nominees in focus: PRES Constitución Consortium
  • Zumtobel Group award nominees in focus: PRES Constitución Consortium
  • Zumtobel Group award nominees in focus: PRES Constitución Consortium
  • Zumtobel Group award nominees in focus: PRES Constitución Consortium
  • Zumtobel Group award nominees in focus: PRES Constitución Consortium
  • Zumtobel Group award nominees in focus: PRES Constitución Consortium
Jul 30, 2014

Tilplantning til bekæmpelse af tsunamier

I maj blev fem favoritkandidater udpeget til kategorien Urban Developments & Initiatives i Zumtobel Group Awards, der sponseres af Thorn Lighting. Med i opløbet er PRES Constitución Consortium, et projekt til genskabelse af den chilenske by Constitución, der blev næsten helt ødelagt af en tsunami i 2010.

Den Santiago-baserede infrastruktur- og bydesignekspert, Elemental, blev bedt om at skabe en bæredygtig masterplan for rekonstruktionen for at hjælpe med at genopbygge byen. Ud over at genopbygge bymiljøet havde Elemental brug for en strategi til beskyttelse af byen mod jordskælv og tsunamier i fremtiden.

Som første skridt startede Elemental en række konsultationer med lokale indbyggere, således at de fik ejerskab til rekonstruktionsprocessen. Dette var med til at forme masterplanen for rekonstruktion samt sætte indbyggerne i stand til at lægge pres på de lokale myndigheder for at fremme rekonstruktionsindsatsen.

For at beskytte byen mod fremtidige tsunamier foreslog Elemental, at der skulle plantes en ny skov langs byens flodbred. Beslutningen var baseret på både videnskabelig forskning og empiriske beviser: En skov nord for Constitución reducerede tsunamibølgernes størrelse fra 12 meter til bare 6 meter.

Mens fordelene for beskyttelsen af byen var tydelige, var det en stor udfordring for Elemental at opnå tilladelse til at plante den nye skov, da dette krævede, at regeringen eksproprierede privat jord. Men offentligheden stemte for Elementals metode og planerne for den nye skov blev godkendt.

Ud over at beskytte byen mod fremtidige tsunamier og minimere den årlige regntids negative indflydelse på byen vil den foreslåede skov på flodbredden i høj grad forbedre livskvaliteten for indbyggerne i Constitución. Hvor private ejendomme tidligere begrænsede adgangen til floden, kan alle byens indbyggere nu nyde det naturlige miljø lige uden for hoveddøren.

Vinderprojektet bekendtgøres ved Zumtobel Group Awards pressekonference i London den 22. september. Flere oplysninger fås på www.zumtobel-group-award.com/en/957.asp.

Der findes også en video om dette projekt på Vimeo: http://vimeo.com/54537287.

Copyright:
Elemental, Santiago de Chile

← Tilbage til oversigt