Hjem / Om os / Nyheder / Thorn ændrer Wembley Stadiums bue med farvet LED-belysning

Thorn ændrer Wembley Stadiums bue med farvet LED-belysning

  • Wembley_arch
Sep 24, 2014

Wembley Stadium og EE-belysningspartneren, Thorn Lighting, har udskiftet stadions ikoniske buebelysning med et skræddersyet LED-belysningssystem, der er designet til fuld farveskala og særlige, bevægelige lyseffekter.

Den nye belysning betyder, at buen kan oplyses på en uendelig række farverige måder. Roger Maslin, der er administrerende direktør for Wembley National Stadium Ltd, forklarer: "Vi kan nu bruge buen til at skabe store, bemærkelsesværdige og underholdende scenarier, der kan ses over hele London. Med så mange belysningsscenarier er der fantastiske muligheder. Fra St. Georges kors og holdfarverne til fremhævelse af mål i store kampe til massive og bevægelige farver til belysning ved arrangementer og farverne for vores sponsor EE og velgørenhedspartnere. Belysningen er omskiftelig og spændende."

Pat Holley, Senior Lighting Designer hos Thorn, der skabte designplanen for belysningen gennem hele projektet, forklarer: "Buens belysningssystem består af en dynamisk projektør med røde, grønne, blå og hvide LED-chips. 50 % af disse LED-chips er hvide, og resten består af lige mange røde, grønne og blå." Kevin Stubbs, UK Technical Manager, tilføjer: "Wembley lagde vægt på , at den nye 'mere hvide' LED-farve skulle svare til den hvide, man opnåede med det gamle metalhalogensystem. Vi måtte derfor tune det hvide LED-lys, så vi kunne opnå denne ensartethed."

Med sin højde på 133 m og sin spændvidde på 315 m og en diameter på 7,4 m er buen verdens længste enkeltspændskonstruktion. Den er så stor, at London Eye kunne være under den og et tog kunne køre gennem den. Når den er tændt en klar aften, kan buen ses i en afstand af omkring 20 km. Wembleys underleverandør på stedet, Hollandia - der er ekspert i adgang til og vedligeholdelse af buen - har installeret den nye belysning. For at lette installationen koordinerede og designede Thorn et særligt beslag, så de eksisterende fastgørelser kunne anvendes. Hjertet i den nye belysningsløsning er kontrolsystemet, som er designet af Thorn sammen med en partner, og som giver liv til LED-belysningsinstallationens uendelig mange muligheder.

← Tilbage til oversigt