Ved fotopisk syn har øjet den højeste følsomhed ved 555 nanometer, hvilket er en gul-grøn farve.

Men ved skotopisk syn er den højeste følsomhed 505 nanometer, hvilket er blå-grønt lys, selvom synet er i sort-hvid.

Skotopisk tilpasning
I belysningsvidenskaben beskæftiger vi os mest med fotopisk syn, og derfor er det vigtigst.

Men vi har et lille problem, fordi ikke alle har præcis samme følsomhed. Derfor har CIE, som er en international belysningsorganisation, vedtaget en internationalt accepteret standardrespons, som kaldes "CIE standard observer".

Den kendes som V()-kurven og er en standardfølsomhed for øjet over et spektrum af bølgelængder fra 380 til 760 nanometer. Ved 555 nanometer er følsomheden højest, mens følsomheden ved 400 nanometer kun er ca. 1 tusindedel af det højeste niveau. Det betyder, at 1 watt stråling i den gul-grønne del af spektrummet er 1000 gange mere effektiv end 1 watt stråling i den dybblå del.

Lysenheder
Det er upraktisk at anvende watt som mål for lys, da øjets følsomhed varierer med bølgelængden.

I stedet anvender vi lumen, som er et mål for strømmen af lysenergi eller lysstrømmen, som den oftere kaldes. En lysstrøm på en lumen ved 555 nanometer svarer til en udstrålet effekt på 1/680 watt, men ved 400 nanometer er 3,5 watt udstrålet effekt lig med en lumen.

Forholdet mellem watt og lumen er vigtigt, da det er muligt at beregne den lysstrøm, en bestemt lampe udsender, ved at overveje den udstrålede effekt ved hver bølgelængde og den tilsvarende øjefølsomhed (som defineret af CIE) ved den pågældende bølgelængde.

Synsstyrke
Øjet kan fungere over et meget bredt område af belysningsstyrke:

Stærkt sollys – 100.000 lux
Gadebelysning – 5 lux
Stjerneskær – 0,2 lux
Øjet fungerer ikke godt ved alle belysningsstyrker. Belysningsstyrken har f.eks. direkte relevans for øjets synsstyrke, dvs. evnen til at se små ting.

Generelt er det sådan, at jo mere lys der er, jo bedre ser øjet, men det aftagende udbyttes lov gælder, så når belysningsstyrken kommer over et vist niveau, giver det ikke øget synsstyrke.

Størrelse og kontrast
Synsstyrken afspejles også i genstandens størrelse og kontrasten. Vi kan indtegne faktorernes effekt på øjets synseffektivitet under forskellige belysningsforhold.

I lysdesign skal disse relative synseffektiviteter overvejes nøje for at skabe det bedste belysningsniveau for en specifik funktion.

I en kontorgang, hvor vi kun skal se ting i stort format og ved relativt høj kontrast, kan vi klare os med lav belysningsstyrke.

I situationer, hvor fine detaljer, dårlig kontrast eller en kombination af de to er til stede, f.eks. på en operationsstue, ved urmagerens arbejdsbord eller i et område, hvor der samles mikroelektronik, er høj belysningsstyrke vigtigt for at sikre den bedste synseffektivitet og mindske træthed.

Adaptation
Adaptation er den proces, der finder sted, når øjet tilpasser sig farvelysstyrken i synsfeltet.

Betegnelsen anvendes også, normalt modificeret, om processens endelige tilstand. For eksempel betegner mørkeadaptation øjets tilstand, når det har tilpasset sig en meget lav belysningsstyrke. Som en person, der ser en film i en biograf.

Adaptationsniveauet er det niveau, hvor øjet er tilpasset og stabilt i et givent visuelt miljø. I forbindelse med belysningsberegninger er niveauet arbitrært det aritmetiske gennemsnit af synsfeltets belysningsstyrke for en given synsretning.