Armatur
Kaldes også "belysningsarmatur" eller "lysarmatur". En samlet belysningsenhed, der styrer fordelingen af lys, som afgives af en eller flere lyskilder, og hvori komponenter indgår til montering og beskyttelse af lyskilderne samt tilslutning til en strømforsyning. Armaturer til vejbelysning kaldes ofte (vej)lygter.
Armaturlumen/watt i kredsløb (Luminaire-lumens per circuit watt)
Effektivitetsfaktoren for armaturet, som angives med armaturets virkningsgrad (LOR) x (lyskildens nominelle lysfluks/kredsløbseffekt)
Blænding
Blænding er resultatet af for store luminanskontraster i synsfeltet. Effekten kan variere fra milde gener til en faktisk svækkelse af synsevnen. Når synsevnen svækkes, kaldes det synsnedsættende blænding. Generende blænding forbindes mest med indendørs belysning. Det henviser til generne eller det forstyrrende ved lyse vinduer eller armaturer.
DALI (Digital Addressable Lighting Interface)
En protokol for lysstyring, som er fastsat i den tekniske standard IEC 929
Downlight
Loftsbelysning, der koncentrerer lyset i nedadgående retning. Downlights er normalt runde eller firkantede og bygget ind i loftet, men kan også være overflademonteret. De kan have åben reflektor med/uden afskærmning.
El-udstyr
De fleste kunstige lyskilder, bortset fra glødelamper, kræver særligt udstyr til at starte lampen og styre strømmen efter start. Afhængigt af lyskildetypen kan udstyret have form af forkoblinger, tændere eller transformere.
Farvegengivelse
En lyskildes evne til at gengive forskellige farver korrekt. Måles efter farvegengivelsesindekset (Ra). Jo højere værdi, desto bedre, op til et maksimum på 100.
Farvetemperatur
Udtryk for farven på lyset fra en lyskilde. Jo højere temperatur desto hvidere (koldere) opleves lyset. Hver lyskildetype har en specifik nærmeste farvetemperatur, som måles i grader Kelvin, f.eks. 3000 K og beskrives som varm, mellem-, kølig og kold.
Forkobling
Forkobling er en elektrisk komponent, der anvendes sammen med lysstofrør for at generere start og drift spænding og samtidig begrænse strømmen under drift. Forkoblinger kan enten være magnetiske eller elektroniske.
Højfrekvent elektronisk el-udstyr (HF)
De fleste kunstige lyskilder, bortset fra glødelamper, kræver særligt udstyr til at starte lampen og styre strømmen efter start. Højfrekvent elektronisk udstyr driver lysstofrør ved høj frekvens (typisk ved 30-60 kHz) i stedet for netfrekvensen på 50 Hz, hvilket giver fordele som blinkfri start, belysning af høj kvalitet, reducerede driftsomkostninger og let anvendelse og samtidig sikker, pålidelig drift. Fås i dæmpbare versioner.
Indirekte belysning
Et belysningssystem, hvor lyset fra lamper og lyskilder først reflekteres fra loft eller væg.
Kapslingsklasse (Ingress protection - IP)
Angiver beskyttelse mod indtrængen af støv/faste objekter og fugt/vand ved hjælp af armaturets afskærmning.
Kontaktskinne
Et lineært skinnesystem, der indeholder et til tre hovedkredsløb eller en lavspændingsforsyning, hvortil spots kan kobles til og fra efter ønske i hele systemets længde.
Kontrast
Defineres som den relative luminansforskel mellem objektet og dets baggrund. Høj kontrast styrker normalt synsevnen.
Kontrastgengivelsesfaktor (CRF)
Et mål for forringelse af kontrast, som forårsages af slørende refleksioner (lyse refleksioner f.eks. på papiret). En værdi der viser forskellen mellem kontraster under optimale belysningsforhold og den oplevede/reelle. Angives normalt som en procentsats og bør ikke overstige 15%, dvs. at kontrasten skal mindst være 85% af den maksimalt mulige.
Kuldioxid (CO2)
En vigtig drivhusgas. Lande, som har underskrevet Kyoto-aftalen, har forpligtet sig til at reducere deres udledninger. Med den rigtige belysning og lysstyring er der mulighed for at begrænse CO2-udledninger til atmosfæren (der produceres 0,42 kg kuldioxid for hver 1 kWh/times elektricitet).
Lampe
Lamper er kunstige lyskilder. Der findes mange typer, som adskiller sig ved den måde, hvorpå de skaber lys, deres lyseffekt eller lumen, strømforbrug, lyseffektivitet, geometri, farvegengivelse, lyseffekt og strålekarakteristika.
LED/lysemitterende diode (light-emitting diode)
En LED eller lysemitterende diode er en lille halvlederenhed, som udsender lys (normalt farvet), når en elektrisk strøm passerer gennem den. LED'er bruger kun lidt energi og har en lang levetid. LED armaturer med RGB farveskift kan skabe enhver farve ved at blande de enkelte spektralfarver
Lighting Energy Numeric Indicator (LENI - belysningsenergiindikator)
Defineret i den europæiske standard for bedømmelse af bygningers energimæssige ydeevne (Energy Performance of Buildings - EPBD), EN 15193 som målet for forventet årligt energiforbrug til belysning for bygningen pr. kvadratmeter. Den hurtige beregningsmetode:
(Samlet årligt energiforbrug til belysning) divideret med (gulvareal i kvadratmeter)
eller (kWh/m²/år)
“Lighting management”
Lysstyring omfatter hele konceptet med et styret eller reguleret belysningssystem, herunder nødbelysning og anvendelsen heraf. Dermed kan man, med et minimum af vedligehold, både opnå effektiv, brugerfokuseret anvendelse af belysningssystemet og overvågning.
LOR-virkningsgrad (Light Output Ratio)
Forholdet mellem armaturets samlede belysningsoutput i forhold til lyskildens/lyskildernes output under angivne betingelser.
Lumen (lm)
Måleenhed for den totale mængde lys som opleves på en overflade fra en given lyskilde eller lysindfald. Processen kaldes illumination.
Luminans
En overflades målte lysstyrke. Måleenheden er cd/m2.
Lux
Måleenheden for lysstyrke. Er lig med én lumen pr. kvadratmeter.
Lysintensitet (candela - cd)
Angiver intensiteten fra en lyskilde i en given retning. Kan aflæses på lysfordelingskurver og polardiagrammer
Lysstyringssystem
Lysstyringssystemer anvendes til aktivt at ændre belysningssituationen. Sådanne ændringer kan ske automatisk eller manuelt. Lysstyringssystemer har ofte et betjeningspanel. Belysningen kan reagere automatisk på dagslysniveauet, det kan styres med bevægelsessensorer, så det tænder eller slukker afhængigt af om der er mennesker i lokalet, eller de kan gennemgå en sekvens med skiftende scenarier.
Lysstyrke
Den mængde lys, der falder på et areal divideret med arealet - målt i lux. Generelt kræves der 500 lux til kontorarbejde, mens en urmager kræver 4.000 lux. Om sommeren skinner solen på jordoverfladen med 120.000 lux, og fuldmånen producerer 3 lux
Lysudbytte
Måles i lumen pr. watt (lm/W) og et nyttigt parameter til bedømmelse af, mængden af lys i forhold til lyskildens effekt. for hvert watt-tal. Et armaturs lysudbytte udtrykkes ofte ved at dividere en ny lyskildes lumen med den samlede strøm for lyskilde og el-udstyr.
Modellering
Brugen af lys til at tydeliggøre formen på tredimensionale objekter, strukturer eller områder.
Nødbelysning
Belysning til brug når strømforsyningen af en eller anden grund svigter.
Optik
Reflektor- og/eller refraktorsystem, som leder lysemissionen fra lyskilden i armaturet i de ønskede retninger.
Regelmæssighed
Forholdet mellem minimumlysstyrke og gennemsnitslysstyrke på det angivne overfladeareal.
Skinnesystemer med bæreskinne
Skinnesystemer sørger normalt for mekaniske fastgørelsespunkter for armaturerne samt elektrisk forbindelse.
Spildlys
Spredningslys fra et armatur, som utilsigtet belyser omkringstående objekter eller overflader i de omkringliggende omgivelser. Kan give anledning til ”gener”.
Transformer
Transformere reducerer ledningsspændingen (f.eks. 230 V) til den lavere spænding, der kræves ved anvendelse af lavvolthalogenlamper. Det vil generelt sige 12 V.
Tændere
Tændere kræves til lamper, der ikke kan startes ved hjælp af den normale strømforsyning alene. Dette er tilfældet med som f.eks. metalhalogenlamper og højtryksnatriumdamplamper.
Visuel komfort
Følelsen af et behageligt lys, som passer til omgivelserne og/eller den forestående opgave.
Visuel tilfredshed
Det kvalitative indtryk af et belyst område.
Visuel ydeevne
Evnen til at vise detaljer og udføre de visuelle opgaver.