Selve synsprocessen foregår i hjernen og ikke i øjet.

Øjets funktion er at omsætte lyset til mønstre af nerveimpulser, som sendes til hjernen.

Nethindens struktur
Nethinden har to grundlæggende typer af receptorer: stavceller og tapceller, hvor denne information opsamles.

Tapceller kan skelne mellem lysets forskellige bølgelængder og gør os derfor i stand til at se i farver. De mere følsomme stavceller giver os kun sort-hvidt syn.

Tapcellerne arbejder om dagen og i normalt dagslys, de sætter os i stand til at se i detaljerede farver. Det kaldes fotopisk syn eller dagssyn.

Når lysmængden falder, dvs. til et niveau som på en godt oplyst gade, bliver tapcellerne mindre effektive og bistås af de mere følsomme stavceller. Derfor anvender øjet en blanding af stavceller og tapceller til at se.

Men da stavcellerne kun kan "se" et sort-hvidt billede, er det samlede synsindtryk langt mindre farverigt. Det kaldes mesopisk syn eller skumringssyn.

Når lysmængden til sidst falder endnu mere, f.eks. som måneskin, som er meget svagere end almindelig gadebelysning, holder tapcellerne helt op med at fungere. Øjet mister helt sin evne til at se i farver, og stavcellerne tager over og giver helt sort/hvidt syn, som kaldes skotopisk syn eller mørketilpasset syn.