Pressemeddelelser

Høj hygiejne i renrum med den rigtige belysning


Oktober 2007

 
Thorn Lighting lancerer Invincible II, der sætter nye standarder for renrums-armaturer. Den omfattende Invincible II serie sikrer arbejdslys i højeste kvalitet samtidig med, at den tilgodeser høje, hygiejniske sikkerhedskrav. Den nye Invincible II-serie fra Thorn Lighting hæver standarden for belysning til renrum. Armaturet er udviklet til operationsstuer samt forsknings- og fødevareindustrien, hvor præcis arbejdslys, høj hygiejnestandard samt kontrol med smitte og forurening er afgørende.

Sikkerhed på højeste niveau
Da alt inventar i et renrum udgør en potentiel risiko for inficering, er Thorn Lightings nye, Invincible II-serie udført i sterile materialer, som ikke påvirkes af varme, støv eller ætsende atmosfærer.

Armaturets hvidlakerede stålplade er modstandsdygtig over for såvel olie og kemikalier som desinfektions- og rengøringsmidler, ligesom en membranventil til kondensregulering hindrer luft og fugtighed i at trænge ind. Invincible II kan bygges ind i lofter og er designet uden synlige skruer, så det er meget let at rengøre.

Lys til krævende opgaver
Bag fire millimeter hærdet sikkerhedsglas og silikonepakning sikrer enten et dobbeltparabolsk gitter eller en prismatisk akrylafskærmning optimal lysstyring.

Foruden fokus på sikkerhed har Thorn Lighting nemlig lagt vægt på det bedst mulige arbejdslys til renrummene. Med avanceret teknik sikres behageligt lys, der ikke blænder eller distraherer med refleksioner. Det giver optimale forudsætninger for at bevare koncentrationen under vanskelige opgaver i laboratorier og på operationsstuer.

Fakta:

  • Godkendt i henhold til EN ISO 14644-1 (klasse 3 til 9)
  • Beskyttelsesklasse IP65 nedefra og IP54 oppefra
  • Standard modulstørrelser for T5 eller TC-L lyskilder
  • Kan monteres i synlige og skjulte symmetriske T-skinner samt i de fleste lofttyper
  • Hængslet aluminium frontramme giver let adgang i forbindelse med vedligehold
  • Hvidlakeret lavprofil-ramme i aluminium med 4 mm hærdet sikkerhedsglas og silikone-pakning
  • Afskærmningen demonteres ved hjælp af en separat sugekop
  • Fås med enten mat dobbeltparabolsk gitter eller med prismatisk akryl afskærmning
  • Findes også med elektronisk dæmpning og batteri-backup for yderligere fleksibilitet.