Lysbånd der installeres med et klik
September 2007
Primata II fra Thorn Lighting kan monteres med de bare hænder og sikrer dermed hurtig og nem montering. Bæreskinnerne er gennemfortrådede, og som noget nyt har serien fået et bredere tilbehørsprogram og et løft på designet.
Thorn Lightings nye Primata II system til lysbånd kan reducere installationstiden med op til 40 procent. Primata II er en videreudvikling af den populære Primata, som nu er blevet endnu lettere at installere, ligesom designet og tilbehøret er blevet finpudset.
Den forbedrede armaturserie bygger på et gennemfortrådet skinnesystem, som garanterer hurtig og sikker montering og tilslutning.
Lav monteringstid og høj sikkerhed
Den enkle montering skyldes, at skinnesystemet er gennemfortrådet og derfor kan installeres uden brug af specialværktøj.
Monteringen består blot i at klipse Primata II modulerne sammen, derfor kan Primata II monteres med de bare hænder. Skinnen monteres med et enkelt tryk, efter at ophængningsbeslaget er fastgjort til loft, ophængswirer eller kæder. På samme måde tilsluttes armaturet med et let ’klik og drej’, som sikrer kort monteringstid og høj sikkerhed.
Fra messehaller til varehuse
Ligesom installationen er blevet mere effektiv, er også tilbehøret optimeret med aluminium eller hvidlakerede reflektorer og gitre i enten almindelig glat eller perforeret udgave. Bæreskinnernes gennemfortrådning med op til ni ledere gør det muligt at anvende ekstra funktioner som dæmpning og nødlys.
Desuden er Primata II udviklet til let at kunne tilpasses et bredt spektrum af opgaver. Med et stort udvalg af armaturer, reflektorer, optik og tilbehør er systemet velegnet næsten uanset anvendelsesområder, hvad enten der skal lyses op weekenden over i en udstillingshal eller permanent i varehuse eller fabrikshaller.
Fakta om Primata II:
- Gennemfortrådet skinnesystem med 5, 7 og 9 ledere med tilslutningsmulighed i modulafstande på 36, 28/54W eller 58, 35/49/80W
- Fås til industri med IP60 beskyttelse
- Ophængsbeslag til både loftmontering, wire og kæde. Alle beslag klipses fast til skinnen
- T5- og T8-armaturer fås med elektronisk forkobling uden dæmpning (HF) eller digital dæmpbar forkobling (HFD)
- Armaturhus med blank optik, gitter, lamelgitter og DP-gitter.