Thorn Klik for større billede
Den nye Symfoniske Sal i Musikhuset Aarhus er udstyret med forskudte vægge og akustikpaneler. Springene i facaderne er markeret med lys, så balkoner og vægge fremstår som selvstændige elementer.
Thorn Klik for større billede
Den Symfoniske Sals volumen understreges af en stjernehimmel af små LED-spots i hele loftets længderetning.
Thorn Klik for større billede
Numrene på publikumsrækkerne er markeret med små LED-spots i gulvet.

Andre belysningsprojekter

Lys og arkitektur i symfonisk samspil


Som en musikalsk duo spiller arkitektur og belysning tæt sammen i udvidelsen af Musikhuset Aarhus.

 
Med en sublim akustik og plads til 1.200 tilhørere udgør den Symfoniske Sal hjertet i udvidelsen af Musikhuset Aarhus. De arkitektoniske detaljer fremhæves i harmonisk samspil med belysningen. Arkitektfirmaet C.F. Møller har tegnet den 17.400 kvadratmeter store tilbygning og har sammen med Thorn skabt rammerne om unikke, musikalske oplevelser i international klasse. Akustike hensyn
De akustiske hensyn og den æstetiske udformning i Musikhuset Aarhus har stillet store krav til belysningsløsningen. Eksempelvis er alle armaturer lydtestet, så de ikke influerer på akustikken eller på anden måde forstyrrer den musikalske oplevelse.

Udvidelsen af Musikhuset Aarhus rummer foruden den Symfoniske Sal også en sal til rytmisk musik, en kammermusiksal samt en række kontorlokaler og opholdsarealer, hvortil Thorn har fungeret som totalleverandør på belysningen.

Til at fremhæve salens arkitektoniske detaljer har Thorn anvendt det minimalistiske Track-armatur, der også går igen i øvrige dele af Musikhuset Aarhus.

LED fra gulv til loft
At den Symfoniske Sal er tilbygningens hjerte, understreges af salens højde. Netop salens 18 meter fra gulv til loft har haft afgørende indflydelse på valget af belysning. 

Alt afhængig af koncerternes karakter hæves eller sænkes en stor canopy over scenen til at styre akustikken. En stjernehimmel af små LED-spots i hele loftets længderetning understreger salens volumen uanset canopyens position. Belysningens placering taget i betragtning letter belysning med LED  vedligeholdelsen meget.

Også i salens gulv er der anvendt LED-spots. Her markerer lysdioderne rækkenumrene, så publikum nemt kan finde sine pladser selv ved svag belysning.