Thorn Klik for større billede
Før/Nu eksempel fra gangforløb på Aalborg Universitet.
13W downlights med konventionel spole er udskiftet med Base LED, og forskellen er synlig på mere end én måde. Energiforbruget er faldet med 30 %, og lysniveauet er steget markant.
Thorn Klik for større billede
I seminarlokalerne benyttes Planor MPT.
Thorn Klik for større billede
Auditoriet lyses op med Track.

Projekter

PEC-koncept optimerer energi og kvalitet på Aalborg Universitet


Aalborg universitet har påbegyndt en renovering af belysningen

Download Case Study om de flotte resultater i gangforløbene på Aalborg Universitet [PDF/231KB]

 
Renoveringen på Aalborg Universitet er resulteret i er en moderne løsning, hvor energibesparelser, lyskvalitet og godt studiemiljø følges ad – helt i tråd med Thorns koncept for præstation, effektivitet og komfort. ”Mange af de tidligere installationer kunne ikke længere overholde retningslinjerne for belysning i Dansk Standard 700. Derudover er vi gennem et nyt energicirkulære også underlagt skrappere krav til energibesparelser. Det betyder, at vi allerede i 2011 og 2013 skal have reduceret det samlede forbrug med henholdsvis 10 og 20 procent i forhold til 2006. Derfor er blandt andet udskiftning af belysning blevet prioriteret meget højt,” forklarer elektroinstallatør Keld Bo Jensen fra Aalborg Universitet.

Mere lys med lavere energiforbrug
Moderniseringen af belysningen på Aalborg Universitet har allerede ført til højere lysniveau og bedre lysfordeling, større komfort og ikke mindst væsentlige energibesparelser. Alene i en række gangarealer har et skifte fra ineffektive downlights til nye Base LED downlights fra Thorn medført besparelser på mere end 30 procent.

”Det interessante ved overgangen til Base LED er, ud over besparelsen, at de nye armaturer giver et meget højere lysniveau og en bedre lysfordeling. Derudover har LED-lyskilderne en markant længere levetid, hvilket mindsker tidsforbrug til udskiftning og vedligehold og derfor også bidrager til den økonomiske gevinst,” påpeger Keld Bo Jensen.

Løsning illustrerer PEC-koncept
Energi optimering er vigtig. Men også faktorer som belysningens visuelle og tekniske præstation og armaturets design er af stor betydning særligt i undervisningslokalerne, hvor belysningen også skal bidrage til et stimulerende miljø, som skaber trivsel og giver energi.

”Samlet set sparer Aalborg Universitet minimum 20 procent energi på belysningen samtidig med, at kvalitet og komfort højnes. For eksempel er de nye Planor MPT armaturer i seminarlokalerne udstyret med digitale spoler, der gør dæmpningen mere jævn og nem at kontrollere, ligesom de skaber rum, hvor det er rart at være,” fortæller belysningskonsulent Bo Janniche fra Thorn.

Keld Bo Jensen supplerer: ”Planor MPT er optimal til undervisningslokalerne, da den reducerer blændingen væsentligt. Sammen med et højt lysniveau og en god fordeling betyder det, at øjnene ikke bliver så anstrengte, og på den måde er belysningen med til at forbedre studiemiljøet.”