Hospital og sundhedssektor
Nyhed og klassiker til retsmedicinsk afdeling
Invincible II og Menlo Classic på Skejby sygehus
Thorns armaturer sikrer høj hygiejne og effektivt arbejdslys på ny retsmedicinsk afdeling på Skejby Sygehus. Obduktioner, ligsyn og laboratoriearbejde hører til blandt opgaverne på den retsmedicinske afdeling, og det stiller høje krav til belysningskvaliteten.
På sektionsstuerne er valgt renrumsarmaturet Invincible II, der er udført i sterile materialer, og som er modstandsdygtigt over for kemikalier og rengøringsmidler. En dobbeltparabolsk afskærmning giver optimalt arbejdslys, som hverken blænder eller skaber distraherende reflekser.
Blødt og blændingsfrit arbejdslys på 200 lux er også opnået i de retsmedicinske laboratorier, hvor Thorns klassiske indbygningsarmatur Menlo er monteret.
Den nye retsmedicinske afdeling er som resten af Skejby Sygehus tegnet af C. F. Møllers tegnestue, der har lagt vægt på et effektivt og fremtidssikret hospital. Thorn er totalleverandør på belysningen, som også omfatter Chalice 190 downlights til gange og kantine.