Thorn Klik for større billede
Sofahjørne med Mica indbygget i væg
Thorn Klik for større billede
Atrium med Track i lysbånd og storrumspendler

Kontor og uddannelse

Egå Gymnasium


Lys og læring går hånd i hånd på Egå Gymnasium

 
Egå Gymnasium er designet med henblik på at skabe en sammenhæng imellem funktionel belysning og en indlæringskultur, hvor vægten lægges på individuelle studier og gruppearbejde. En grundlæggende idé bag bygningens design er at rummene skal være multifunktionelle, og at de hver især understøttes af en passende belysning. I det karakteristiske store cirkelformede atrium, Forum, er der anvendt Mica, som er indbygget i væggene ved sofaerne. Når det almindelige hverdagslys er slukket til gymnasiefester giver de indbyggede armaturer en dæmpet belysning omkring sofaområderne. På den måde favner skolens belysning både læring og socialt samvær.

Performance
I klasseværelserne kommer rummenes mange muligheder til udtryk med belysning, der kan ændre lokalernes karakter og funktion med et enkelt tryk på kontakten. Det skaber et alsidigt og fleksibelt design og sikrer den rigtige lysmængde til hver elev samt til opgaveløsninger.

Efficiency
Kombinationen af glas, naturligt dagslys og simple men effektive lysstyringssystemer, gør det let at tilpasse belysningen forskellige aktiviteter. Man opnår derved en stor energibesparelse, hvor det samlede forbrug ligger på 6W pr. m2.

Comfort
Belysning påvirker koncentration, humør og interaktion. Ved gruppearbejde i et klasselokale, kan der vælges neutralt arbejdslys. Med Punch-lysrørsarmaturer og Corsa downlights kan lyset endvidere tilpasses brug af bærbare computere og smart boards, ligesom belysningen understøtter både filmfremvisning og gruppearbejde.

Design
Markant og funktionel belysning er med til at fremhæve moderne arkitektur med en kombination af runde og firkantede former. Både indenfor- og udenfor kan man nyde sammenhængen mellem lys og arkitektur, idet belysningen på hele skolen er tilpasset designet på stedet.