Om os

Om Thorn


Thorn Lighting er en del af Zumtobel Group og er et højt anerkendt, globalt mærke inden for professionel indendørs- og udendørsbelysning.

Vores mission er at forbedre livskvaliteten ved at levere energirigtig belysning i den bedste kvalitet til mennesker og steder.

Thorn har sin rod i lyskildeproducenten Electric Lamp Service Company, der blev grundlagt af Jules Thorn i 1928. Thorn er nu en succes på mere end 100 markeder verden over. Selskabet har en førende position i Storbritannien og en stærk position i Frankrig og Norden. Thorn er også en førende leverandør af belysning på markederne i Australien og Hong Kong, og selskabets tilstedeværelse i Fjernøsten udvikler sig hurtigt, især i Kina og Singapore. Vores belysningsløsninger tilpasses behov, smag og kultur men altid med kvalitet, energieffektivitet og komfort som fællesnævnere.

Thorn skaber lys og spænder fra det funktionelle til det avantgarde, og vi arbejder tæt sammen med vores kunder, som oftest er arkitekter, rådgivere, entreprenører, installatører og bygherrer. Vi står for pålidelighed, god kundeservice, høj funktionalitet og teknisk avanceret design. Disse kvaliteter gør Thorn til en vigtig aktør inden for alle selskabets centrale markedssektorer. Vi lyser ganske enkelt op - inde såvel som ude.

Thorn
Performance Efficiency Comfort
Begrebet, som forkortes PEC, er det dynamiske, resultatorienterede koncept, som ligger til grund for Thorns belysningsdesign og anlæg. PEC forener kravet om lave direkte og miljømæssige omkostninger med behovet for effektivitet, komfort og sikkerhed, et sundt miljø og produktivitet. Med PEC har Thorn skabt optimale betingelser for belysningsløsninger, der imødekommer skærpede miljøkrav - løsninger, som udover at spare energi og minimere generende lys, også sparer penge og råmaterialer.