Hjem / Projekter / Case Studies / Kontor / Jægergaarden i Aarhus, Danmark

Jægergaarden i Aarhus, Danmark

  • APPS P ESCOfull
  • APPS P ESCO1half
  • APPS P ESCO10half
  • APPS P ESCO9full
  • Lyskilde

    Lyskilde

    Hvor effektivt en lyskilde omdanner elektricitet til lys (lm/W).

  • Forkobling

    Forkobling

    Kontrollerer spændingen til lyskilden (energieffektivitetsindekset EEI).

  • Lysfordeling

    Lysfordeling

    Lyset formes og styres ved hjælp af en optik, som sender lyset i den rigtige retning.

  • Systemeffektivitet

    Systemeffektivitet

    Den kvalitative kombination af optisk og termisk kontrol i armaturet (armatur lm/W).

  • Bevægelse

    Bevægelse

    Lyset tænder og slukker automatisk afhængig af om der er bevægelse i rummet.

  • Dagslys

    Dagslys

    Tilpasning af det kunstige lys baseret på tilgængeligt dagslysindfald.

  • Konstantlys

    Konstantlys

    Funktion som dæmper det initiale lysniveau og dermed giver et ensartet belysningsniveau i vedligeholdelsesperioden.

  • Scener

    Scener

    Gør det muligt at indstille lysscener og tilpasse belysningen forskellige brugssituationer.

  • Tidsstyring

    Tidsstyring

    En automatisk afbryder kan indstilles til at slukke alt lys i definerede faste tidsintervaller.

  • Opgavebelysning

    Opgavebelysning

    Korrekt belysningsniveau på arbejdsplan.

  • Lyszoner

    Lyszoner

    Belysningen opdeles i zoner, der afhænger af bevægelsesmønstre og/eller dagslysindfald.

  • Vedligeholdelsesplan

    Vedligeholdelsesplan

    Vedligeholdelse skal udføres i forhold til produktets alder, ydeevne og det omgivende miljø.

  • Lysspild

    Lysspild

    Alt lys, der ikke når det ønskede mål, er lysspild.

  • Refleksion

    Refleksion

    Lyset reflekteres fra overfladerne i rummet.

  • Visuel energimåling

    Visuel energimåling

    Den øgede energibevidsthed kan hurtigt aflæses i det aktuelle energiforbrug.

Med nye LED-armaturer fra Thorn skærer Aarhus Kommune godt 65 % af omkostningerne til belysning i administrationsbygningen, Jægergården. Investeringens hurtige tilbagebetalingstid skyldes blandt andet, at de eksisterende installationer kunne genbruges.Nyt og bedre lys, hvor investeringen selv tjener sig ind. Så kort kan et renoveringsprojekt i Aarhus Kommune opsummeres, hvor Thorn har leveret armaturerne. I alt er der udskiftet 868 downlights med kompaktrør til LED downlights i en af Aarhus Kommunes administrationsbygninger, Jægergården. Renoveringen er gennemført i foråret 2013, uden at der skulle laves nye installationer eller udskiftes loft. Resultatet er en løsning med bedre lys, lang levetid og som kun bruger en tredjedel i strøm.

De gamle downlights på henholdsvis 2x13 watt eller 1x18 watt er hver især blevet erstattet af et Thorn LED armatur på 15 watt, som er dæmpet til 8 watt for at ramme den rigtige lysstyrke.

Samme lys som tidligere
”Løsningen giver den samme lysmængde som tidligere, men bruger bare mindre energi. LED holder op til 50.000 timer sammenlignet med kompaktrørets 10.000 timer, så det er et godt bevis på, at energioptimering betaler sig. Især i de tilfælde, hvor armaturerne blot kan udskiftes, uden at der skal laves om på installationer eller udskiftes loft. Og der er heldigvis mange steder, hvor det er muligt,” fortæller belysningskonsulent i Thorn Lighting, Søren Schnedler.

Jægergården, der blev opført i 2000, har i forvejen et såkaldt CTS-anlæg (Central Til-standskontrol og Styring). Det betyder, at lyset tændes automatisk tændes, før medarbejderne møder på arbejde og slukker igen om eftermiddagen. Men det betød desværre også, at en tredjedel af lyset var tændt døgnet rundt. Det er der også taget højde for i renoveringsprojektet med en timerfunktion, så lyset selv slukker på gangene efter en halv time. Derudover er der opsat bevægelsessensorer i udvalgte opholdsarealer.

Thorn har, som led i et såkaldt ESCO-projekt, sammen med elinstallationsvirksomheden EL:CON leveret de nye LED armaturer. El:CON garanterer sammen med NCC, der har hovedentreprisen i projektet, for at de forventede besparelser nås i løbet af ti år.

”Udfordringen har været, at vi skulle dokumentere resultatet af besparelsen samt kvaliteten af lyset på forhånd. Men det har vi fået løst, så alle er tilfredse. Det afgørende punkt i sådanne renoveringssager er den samlede driftstid. På Jægergården er lyset på gangarealet også tændt uden for normal kontortid, så med intelligent lysstyring, kan vi justere driftstiden kombineret med nye lyskilder, der bruger mindre strøm. Men når loftet samtidig også kan genbruges, og armaturerne kun derfor skal udskiftes, hænger regnestykket sammen,” forklarer Morten Konggaard, der er projektleder i EL:CON.

Fokus på brugerne
For at sikre, at medarbejderne på Jægergården får de bedste arbejdsbetingelser omkring belysningen på deres arbejdsplads har der været inddraget brugerrepræsentanter, som har været med til at vælge belysningen, fortæller Karen Margrethe Høj Madsen, der er projektleder på ESCO-projektet i Aarhus Kommune.

”Vi har ikke fået henvendelser fra medarbejderne efter installeringen, så det tager jeg som et godt tegn. Vi kan se, at energirenoveringer er vejen frem for os som kommune, fordi vi kan spare mange penge på drift til betalingen af strøm, men også vedligehold. Der ligger en væsentlig besparelse i, at vi ikke skal bruge så mange mandetimer på at udskifte lyskilder,” forklarer hun.

I forlængelse af renoveringen af Jægergården, skal Aarhus Kommune nu i gang med at undersøge 650 af sine ejendomme for at finde nye energirenoveringsmuligheder.

FAKTA:

  • Et ESCO-projekt er et Offentligt-Privat Partnerskab (OPP) til at opnå energibesparelser i bygninger.
  • Den private ESCO-partner skal garantere for de energibesparelser, han påpeger, da projektet finansieres af energibesparelserne.
  • Aarhus Kommunes ESCO tilbud styres overordnet af NCC, som har screenet 17 bygninger.
  • I alt forventer kommunen at kunne reducere energiforbruget med 20 procent.
  • På Jægergården er der installeret 868 armaturer. Der sad i forvejen 10 år gamle Chalice downlights fra Thorn & Jakobsson med 2x13 watt og 1x18 watt.
  • De er nu udskiftet med Chalice LED på 15 W totaleffekt. De er dæmpet til 8 watt for at give det ønskede lys.
  • Chalice LED har samme udskæringsmål, som da de første versioner blev lanceret for ca. 20 år siden, hvilket betyder, at det er hurtigt og billigt at renovere i eksisterende lofter.
  • Jægergården har i forvejen lysstyring i form af et CTS-anlæg, hvor lyset tænder og slukker bestemte tider. Det er nu udvidet med bevægelsessensorer samt timerfunktion på gangarealerne, hvor det slukker automatisk efter en halv time uden for normal kontortid.