Hjem / Om os / Nyheder / Urba vinder vigtig designpris 2015 i Frankrig

Urba vinder vigtig designpris 2015 i Frankrig

  • Urba scoops top 2015 design award in France
  • Urba scoops top 2015 design award in France
Feb 02, 2015

Thorns innovative, nye LED-bylygte, Urba, har vundet den prestigefyldte "Etoile Observeur du design 2015" ved Star-designprisoverrækkelsen i Paris. Urba er en alsidig LED-bylygte, der er designet af de verdenskendte arkitekter, byplanlæggere og designere, Wilmotte & Industries.

Observeur du Design er oprettet af APCI (Industry for the Promotion of Industrial Creation) og er en pris, der identificerer innovative præstationer gennem design. Den fremmer design som nøglefaktor i virksomhedernes konkurrenceevne samt i økonomisk, social og kulturel innovation.

APCI beskriver Urba som en "nutidig, økonomisk, innovativ og alsidig armaturserie, der kan tilpasses til alle former for urban og arkitektonisk kontekst. Designet er meget fint i produktets forreste del, mens lyskilden gradvist bliver tykkere mod vinklen med masten, så de tekniske komponenter integreres harmonisk, og så man frem for alt skaber en formel kontinuitet."

"Armaturets udvendige del er fri for overflødig pynt og overdreven styling og belagt med sort epoxymaling, der er let kornet. Lyskilden består derimod af et sæt i lakeret aluminium og tofarvet glas. Denne kontrast skaber en "signatur" - en genkendelig identitet dag og nat."

"Endelig optimerer en skrånende lyseffekt den visuelle komfort."

Thorns Global Product Manager for udendørs dekorativ belysning, Corinne Delor, siger: "Det glæder os at have vundet denne pris for Urba, især fordi Thorn var den eneste armaturvirksomhed, der var repræsenteret i år. Observeur du Design ser ikke blot på æstetikken, men også på hvor økonomisk produktet er i drift, og hvor holdbart og miljøvenligt, det er. Denne pris viser, at Urba kan det hele."

Få flere oplysninger om Urba ved at klikke på her.

← Tilbage til oversigt