Hjem / Om os / Nyheder / Thorns Nordiske fabrik i Sverige vinder prestigefyldt energipris

Thorns Nordiske fabrik i Sverige vinder prestigefyldt energipris

  • Thorn Lighting wins prestigious energy award
Oct 10, 2013

Thorn Lightings fabrik i Landskrona er blandt vinderne af E-Prize, det svenske erhvervslivs mest prestigefyldte energipris, som for femte år i træk blev uddelt af ”Veckans Affärer” i samarbejde med Eon ved et Award Show i Stockholm i begyndelsen af oktober.

E-Prize er den mest prestigefyldte energipris i for erhvervslivet i Sverige. Prisen anerkender små og store virksomheder i Sverige, der på en innovativ og effektiv måde arbejder på at spare energi og samtidig skabe en bedre forretning.

Thorn blev allerede nomineret sidste år, men nåede da ikke hele vejen til finalen. Men i år førte nomineringen altså til en første plads i kategorien små og mellemstore virksomheder, på baggrund af de forbedringer Thorn har gennemført i det forløbne år. "Nøglen til vores succes, hvilket bekræftes af juryen, er en lidenskab for energibesparelser, der kendetegner Thorn i Landskrona. Lars-Göran Andersson, der er ansvarlig for bygninger og vedligehold, har været initiativtager til indsatsen, og hans langsigtede engagement i at miljø-og energiforbedre bygninger og processer har givet os store årlige besparelser," siger Patrik Källåker, Operations Director Landskrona, om udnævnelsen.

Systematisk indsats
”Vi er blandt andet blevet meget opmærksomme på, hvornår forskellige maskiner skal være tændt og slukket. For eksempel har vi en kompressor, som før stod klar på alle tidspunkter af døgnet, og gik i gang så snart der var en utæthed slangerne, hvilket ikke er ualmindeligt,” fortæller Patrik Källåker.

Ved at slukke kompressoren, når den ikke er i brug, og foretage andre mindre ændringer, sparer virksomheden ca. 400.000 svenske kroner om året i el-udgifter.

”Vi har gennemgået alle former for aktiviteter for at se, om vi kan forbedre energiforbruget og miljøet. Eksempelvis har vi udskiftet ovnen, hvor vi tidligere brændte malingen af malerkrogene, med et kemisk bad, som er langt mere miljøvenligt og energieffektivt,” siger Patrik Källåker og fortsætter: ”Vi er meget stolte af at kunne gøre noget for miljøet, og det at vi har fået E -Prisen er et tydeligt bevis på, at vores indsats ikke er forgæves.”

Vinderne udvælges af en jury bestående af: Maria Sunér-Flemming, ansvarlig for energi- og klimapolitik i Svenskt Näringsliv, Erik Brandsma, generaldirektør for de svenske energimyndigheder, Martina Krüger, leder af klima og energi for Greenpeace Nordic, Jonas Abrahamsson, koncernchef & CEO for Eon Norden og Per Olof Lindsten, redaktør på Veckans Affärer.

Begrundelserne for sejren
Selv i de aktiviteter, der ikke hører til de mest energislugende, er der altid potentiale til forbedringer og effektivisering. Det handler om de små ændringer, der ofte kan gennemføres uden store investeringer, men som kræver en systematisk indsats. Med en engageret ledelse, der sammen med medarbejderne er tydelige i processen, viser dette års E- Prisvinder i kategorien ”Små og mellemstore virksomheder”, at selv mange små tiltag kan ende med at give et stort resultat på energiregnskabets bundlinje.

← Tilbage til oversigt