Hjem / Om os / Nyheder / Oplev Thorn udendørs belysning hos DOLL

Oplev Thorn udendørs belysning hos DOLL

  • Adelie Sun fra Thorn foran Dolls hovedindgang
  • Avenue F2 LED fra Thorn i Hedensted
  • Thorn Oxane L i Holeby
  • DOLL Thorn int opening 01
  • DOLL Thorn int opening 02
Sep 11, 2014

Smart light til vejbelysning

Det danske initiativ DOLL, Danish Outdoor Lighting Laboratory, hvor bl.a. Thorn udstiller forskellige udendørs belysningsløsninger, har også tiltrukket sig stor international bevågenhed. Således valgte foreningen LUCI, Lighting Urban Community International, at lægge deres konference ”City under the Microscope” i Albertslund for at opleve DOLL udstillingen ved den internationale åbning d. 18. september

DOLL byder på rige muligheder for at opleve Thorns belysning i kombination med lysstyring fra Paradox Engineering. Resultatet er innovative, centralt styrede LED løsninger, der er velegnet til belysning af veje og gader.

DOLL’s udendørs udstillingsmiljø strækker sig over ca. 9 km veje og stier i Hersted Industripark i Albertslund. Det ambitiøse projekt dækker i alt 1,5 km2, og har til formål at demonstrere energieffektiv ”smart” styret udendørs belysning, med fokus på de mange forskellige aspekter der er tilknyttet udendørsbelysning, herunder energieffektivitet, CO2 udledning og lyskvalitet. Herudover giver DOLL udstillingen de besøgende den meget vigtige tredje dimension, der ikke kan forklares eller beskrives – nemlig den levende, visuelle oplevelse af mange forskellige typer belysning udstillet af flere udbydere på ét sted.

Solcelledrevet belysning ved indgangen til DOLL

Adelie Sun er placeret foran indgangen til bygningen til DOLLs kontor, og er dermed med til at understrege det energieffektive fokus. Adelie Sun, er en særlig energieffektiv version af Thorns Adelie lygte, den er 100 procent drevet af solceller, der er placeret på armaturets top. I modsætning til andre kendte løsninger, hvor solcellerne er integreret i masten, kan Adelie Sun placeres på en hvilken som helst mast uden tilslutning af elektricitet. Adelie Sun er udviklet i samarbejde med Morten Lyhne.

Når kommuner, forsyningsselskaber, rådgivere og arkitekter besøger DOLL udstillingen kan Thorns LED belysning opleves i parcellerne 2, 5 og 17. Her findes Avenue D2 LED, Avenue F2 LED og Plurio Effect LED for inspirerende gade, sti og parkbelysing, parcel 2. I parcel 5 oplever man Oxane L LED, vejbelysning med god visuel komfort og præcis styring af lyset. Mens belysning der øger følelsen af sikkerhed og tryghed i by og boligmiljøer vises i parcel 17 med Chr. IV LED og EyeKon LED

For mere information se venligst:

DOLL: www.lightinglab.dk

LUCI: www.luciassociation.org

Thorn er en del af Zumtobel Group. Med vores deltagelse i DOLL, der er støttet af Green Labs DK understøtter vi en fremtidssikker overgang til ny belysningsteknologi.

← Tilbage til oversigt